Tilbage til forsiden

, . - A B C D E F G H I K L M N O P R S T U V Æ Ø Å 

F

FarenummerFarenummeret består af to eller tre cifre, eventuelt indledt med et X. Det anvendes i medfør af ADR-konventionen til beskrivelse af den fare, som det farlige gods besidder. En detaljeret beskrivelse af farenumrenes betydning findes i kapitlet »Farenumre og faresedler«.

 
FareområdeDen del af skadestedet, hvor der er en konkret fare for personer. Fareområdets afgrænsning angives af en sikkerhedsafstand. Indsatsleder-redningsberedskab har som udgangspunkt ansvaret for evakuering af personer ud af et fareområde.
 
FaresedlerEtiketter, der ved hjælp af et symbol, beskriver en fare. De anvendes på kolli og tanke med farligt gods i medfør af kravene i farligt gods reglerne. En detaljeret beskrivelse af farenumrenes betydning findes i kapitlet »Farenumre og faresedler«.

 
FareskiltFareskilt er et andet ord for orange skilt. Skiltet skal placeres på køretøjer, som transporterer farligt gods efter ADR-konventionen. Skiltet er orange og generelt uden cifre. Køretøjer med tanke indeholdende stoffer, der i følge ADR skal have orange skilte, er forsynet med skilte med det aktuelle farenummer og stofidentifikationsnummer.

 
FaretavleFaretavle er et andet ord for orange skilt. Skiltet (tavlen) skal placeres på køretøjer, som transporterer farligt gods efter ADR-konventionen. Skiltet er orange og generelt uden cifre. Køretøjer med tanke indeholdende stoffer, der i følge ADR skal have orange skilte, er forsynet med skilte med det aktuelle farenummer og stofidentifikationsnummer.

 
Farlige egenskaberAngivelse af blandt andet de farlige egenskaber, som fremgår af farligt gods reglerne eller den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. Tildelingen af farlige egenskaber følger nødvendigvis ikke den officielle klassificering. Stoffets væsentligste egenskab er angivet med fed skrift.
   Tilstandsformer af stofferne, der indebærer undtagelser fra indsatskortenes generelle farlige egenskaber eller frembyder særlige farer, er fremhævet med kursiv skrift.

 
Farlige koncentrationerAngivelse af en given indåndet koncentration eller indtagen mængde sammenholdt med observerede symptomer.

 
Farligt affaldVed farligt affald forstås affald, der i henhold til de officielle regler vedrørende bortskaffelse m.m. af affald er klassificeret som farligt affald.

 
FjernantændelseFjernantændelse opstår, hvor brandfarlige dampe, der er tungere end luft, har spredt sig væk fra kilden. Antændelse sker fjernt fra denne, hvorefter dampene hele vejen tilbage til kilden og selve kilden antændes.

 
FlammepunktFlammepunktet er den laveste temperatur angivet i °C, hvor en væske eller flygtigt fast stof afgiver antændelige dampe. Flammepunktet bestemmes ved 1 atm. efter en standardmetode og er metodeafhængig. Der anvendes to principper til bestemmelse af flammepunktet: Closed cup (c.c.) og open cup (o.c.). Med mindre andet er angivet, er de angivne flammepunkter bestemt efter closed cup-princippet.

 
FlegmatiseretFlegmatisering er dæmpning af et stofs reaktionsevne. Det sker typisk ved tilsætning af et andet stof, eksempelvis vand eller alkohol, for at mindske risikoen for eksplosion.

 
Flydende gasGas, som ved opbevaring og transport er delvis væskeformig. Tilstanden er frembragt ved opbevaring ved lav temperatur eller ved opbevaring under tryk.

 
Flyder oven på vandStoffer, der er uopløselige i vand og som samtidig har en massefylde på mindre end 0,9 g per ml, antages ved spild at flyde oven på vand.

 
FlygtighedEt stofs flygtighed beskriver dets tilbøjelighed til at afgive dampe. Den udtrykkes som den maksimale koncentration af dampe, der er i ligevægt med stoffet i væskeformig eller fast tilstandsform ved 20 °C (mæthedskoncentrationen). Flygtigheden beregnes på grundlag af stoffets damptryk ved 20 °C og angives i g/m3:
Meget letflygtigt over 500 g/m3
Letflygtigt 100 - 500 g/m3
Flygtigt 10 - 100 g/m3
Tungt flygtigt 0 - 10 g/m3.

 
ForcereBetegnelse for at fremskynde.

 
Fordeles i vandStoffer, der er uopløselige i vand og samtidig har en massefylde tæt på vands, vil ved spild i vand hverken synke til bunds eller flyde ovenpå.

 
Fordråbet gasGas, som er delvis væskeformig. Tilstanden er frembragt ved opbevaring under tryk.

 
Fordråbet tilstandBruges til beskrivelse af gasser, som er delvis væskeformige. Tilstanden er frembragt ved opbevaring ved lave temperaturer eller ved opbevaring under tryk.

 
Foreløbig grænseværdiTentative (foreløbige) grænseværdier er regnestørrelser, der er benyttet som erstatning for grænseværdier, indtil endelige grænseværdier er fastsat. Værdierne er vejledende.

 
FormelAngivelse af stoffets kemiske sammensætning ved hjælp af stoffets strukturformel.

 
Forsinket lungeødemUdvikling af lungeødem (vand i lungerne), efter at patienten har været symptomfri i en længere periode. Typisk observationstid er 24 timer.

 
Forslag til lægeAngivelse af den mere eller mindre specifikke behandling af kemikalieskadede patienter.

 
FugtOrdet fugt anvendes i sammenhænge, hvor eksempelvis luftens indhold af vand er nok til at fremkalde en reaktion med det pågældende stof.

 
Fuld åndedrætsbeskyttelseAnvendelse af luftforsynet åndedrætsværn gør brugeren uafhængig af den omgivende atmosfære, fx ved hjælp af trykflaskeapparat.
   Fuld åndedrætsbeskyttelse anbefales ved håndtering af stoffer, som er klassificeret som giftige eller ætsende. Men der kan opstå andre situationer både ved direkte kontakt og inden for sikkerhedsafstanden, hvor brug af fuld åndedrætsbeskyttelse bliver nødvendig, eksempelvis ved brand, i lukkede rum eller ved højere koncentrationer.

 
FørstehjælpAngivelse af den mere eller mindre specifikke førstehjælp, som påbegyndes allerede på skadestedet.

 

, . - A B C D E F G H I K L M N O P R S T U V Æ Ø Å 

Brug browserens "Tilbage"-knap for at komme tilbage til forrige side. Klik på den orange bjælke i toppen af siden for at komme tilbage til forsiden.

Beredskabsstyrelsen © 2012. Skriv til